Instruktøruddannelse - kursus - Linedance

 

LINEDANCEINSTRUKTØRUDDANNELSE.

Undervisere: Mona Leth og Bjarne Frederiksen (Den Gale Cowboy)

Sted: Poppelhuset, 3390 Hundested.

Uddannelsen består af MODUL 1 og MODUL 2.

Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden, alt efter erfaring/kompetencer.

MODULER SOM UDBYDES I 2020:

MODUL 1: 7., 8. og 9 februar. (fredag aften, lørdag og søndag formiddag) (4 pladser tilbage)

MODUL 1: 25., 26. og 27. september. (fredag aften, lørdag og søndag formiddag)

PRIS MODUL 1: 1850 kroner. Inklusive undervisning, materialer, måltider og drikkevarer til disse.

MODUL 2: 7. og 8. Marts. (Lørdag og søndag formiddag)

PRIS MODUL 2: 1400 kroner. Inklusive undervisning, materialer, måltider og drikkevarer til disse.

 

OVERNATNING: Kontakt os for forslag til god og billig overnatning tæt på kursusstedet.

TILMELDING: Skriv eller ring til Mona Leth. Tlf: 28402416 eller mail mo.irle@hotmail.com

 

Indhold Modul 1:

En meget stor blanding af undervisning, øvelser, træning såvel praktisk som teoretisk. Du får et kursushæfte, som vi bruger under kurset, og som du derefter kan tage med hjem og bruge som opslagsbog.

Du vil få feed-back fra undervisere ved øvelser m.m. Mulighed for individuel rådgivning findes også ved behov. Dette er en grundlæggende instruktøruddannelse, for dig som allerede er instruktør, eller dig som gerne vil være det, og som har lyst til at få en masse gode input, viden, teknikker, metoder og gode råd med henblik på at have et herligt Linedance-hold.

Teknik, viden og gode metoder er vigtigt, (og det bruger vi også tid på under weekenden) men endnu vigtigere er det at huske at det er en fritids-fornøjelse for alle dine dansere, og derfor er det sociale aspekt ved det hele også noget vi vægter højt og dette har også god plads i emnerne for kurset.

Vi mener det er meget vigtigt at huske at alle Linedance-instruktører har deres egen stil, og dette har vi stor respekt for: Vi vil ikke lave så meget om på din stil, men give dig redskaber til at gøre netop ”din stil” til den bedste udgave af netop dig som Linedance-instruktør. For dig som ikke tidligere har undervist: Vi vil hjælpe dig at finde ”din” stil...

Dette er en uddannelse som giver dig kompetence til at være Linedance-instruktør, og du får et uddannelses-bevis for gennemgået uddannelse. - Og så skal du hjem og øve dig… og eventuelt tage på et modul 2 en anden god gang hos os.

Stikord ang. Indhold: Stepsheetlæsning - At starte hold - At finde musik - At vælge danse - Udlæringsmetoder - pædagogik - cuing - vejrtrækning - Øve-opgaver til kursister (danse I skal udlære til os andre) - Feedback på øveopgaver - At være en god instruktør, hvad er det? - Mig som instruktør? - Love og regler - goes og nogoes m.m…. samt hygge, godt samvær og dejlig mad.

Nærmere program får du nogle uger før dit kursus starter. HJERTELIG VELKOMMEN MED TILMELDING.

 

Indhold Modul 2:

Deltagerne får tilsendt en dans, som de skal undervise resten af deltagerne i på kurset. Inden da, har vi haft en kort opsummering af ”de 4 faser”…. Feedback og gode råd og input fra undervisere.

Diverse øvelser med henblik på udlæring af sværere danse.

Træning i udlæring af grundtrin ”bag forhæng”, altså hvor deltagerne ikke kan se dig.

Arbejde med ”Dilemmaer som underviser”… både praktiske dilemmaer, men også dilemmaer i forhold til dansere/adfærd m.m.

Melodi/rytme i cuing - teknikker omkring opøvelse af dette.

Yderligere punkter kommer på - er under udarbejdelse.